Regnskabsmedarbejder hos Pears Global Real Estate Denmark

Vi er en familieejet virksomhed med en stor ejendomsportefølje i Danmark. Der er primært investeret i boligejendomme, og vores portefølje indeholder i øjeblikket omkring 2.300 lejligheder i Danmark. Siden 2013 har vi været aktive på det danske marked og i 2017 åbnede vi vores kontor på Østerbro. Kontoret på Østerbro er dog ved at være for småt, så til august 2022 rykker vi til Trianglen.

Arbejdet

Du vil komme til at indgå i et stærkt professionelt team, som på nuværende tidspunkt består af 11 fuldtidsansatte. I stillingen vil der være gode muligheder for at yde indflydelse på procedurer og generel arbejdsgang, men også for udvikling af egne professionelle kompetencer i en spændende virksomhed i vækst.
I arbejdet vil du tage del i bl.a.

  • Likviditets- og budgetkontrol
  • Bank- og låneafstemning
  • Bogføring af holding selskaber
  • Momsrapportering
  • Kvartals- og årsrapportering
  • Koordinering med administratorer
  • Betalingsprocesser
  • Ad-hoc opgaver

Som regnskabsmedarbejder vil du rapportere til vores finance-manager, som du til dagligt vil have et tæt samarbejde med. Det vil være jer to, som håndterer kontorets regnskabs- og finansanliggender, men i det daglige vil I arbejde tæt sammen med kontorets øvrige medarbejdere.

Kvalifikationer

Det er vigtigt, at du forstår at arbejde struktureret og overholde deadlines. Derudover søger vi en kollega, som er ansvarsbevidst og som kan indgå i gruppearbejde. Da vi er en international virksomhed er det ydermere vigtigt, at du kan både skrive og tale engelsk på et professionelt niveau.
Det søger vi i en ny kollega:

  • Regnskabsmæssig erfaring med bogføring samt ad-hoc økonomiske opgørelser
  • God IT-forståelse og kundskaber – med særlig vægt på Excel kompetencer
  • Sans for detaljer samt forståelse for at arbejde struktureret og overholde deadlines
  • Ansvarsbevidst og analytisk tilgang til arbejdsopgaver
  • Stærke engelskkundskaber både mundtligt og skriftligt
  • God til at samarbejde på tværs af afdelinger

Det er desuden en fordel, hvis du allerede har kendskab til UNIK Bolig Ejendomssoftware. Vi arbejder i et meget begrænset omfang med BF systemer, men anvender hovedsageligt Excel i dagligdagen. Det vil derfor være en fordel, men ikke et krav, at du besidder stærke Excel kompetencer.

Vi tilbyder

Som regnskabsmedarbejder hos Pears Global Real Estate Denmark får du rig mulighed for at udvikle dig og udvide dine ansvarsområder i et humørfyldt arbejdsmiljø med gode kollegaer. Vores kommunikation er meget åben. Der er kort til smil og der er en let og uformel omgangstone med frihed under ansvar. Der afholdes ofte arrangementer, som styrker fællesskabet og sammenholdet på kontoret. Da vi er et forholdsvis lille kontor med 11 medarbejdere, arbejder alle tæt sammen og hjælper hinanden på tværs af afdelingerne. Organisationsformen på kontoret er forholdsvis flad og vi vægter medarbejdernes udvikling højt og er åbne for eventuelle efteruddannelser.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen ekskl. frokost. Vi tilbyder konkurrencedygtig løn, som fastsættes ud fra dine kvalifikationer.

Ansøg nu

Hvis du har spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakt vores finance manager Patrick Bruggisser på tlf. +45 40 44 01 55. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og anden relevant baggrundsmateriale via ansøgningslinket.